Biblioteker, skoler og daginstitutioner har i stigende grad fokus på inventar specielt udviklet til børn og deres leg.

Samtidig må inventaret gerne virke spændende og udfordrende og give børnene lyst til at bruge det i deres leg og indlæring.

Der findes rigtig mange spændende produkter på markedet, som tilgodeser de behov børnene har for at få udviklet deres motoriske færdigheder og som samtidig er inspirerende og imødekommende.

Arkitekter er ofte banebrydende og i fronten når det angår nye ideer. De arbejder tæt sammen med pædagoger, bibliotekarer og skolelærere og har en rigtig god føling med hvad der sker på børneområdet. Derfor får de ofte ideer, hvor standardløsningerne ikke kan følge med.

Det er her Snedkerierne kommer ind i billedet. Vi kan tilbyde individuelle løsninger, der er 100% tilpasset det miljø, inventaret skal indpasses i. Dvs. vi kan udføre løsninger tilpasset ethvert tema og til specifikke aldersgrupper. Ofte er det muligt at kombinere standardprodukter med nogle få specialdesignede elementer for at få det helt rigtige udtryk.

BIBLIOTEKET
Vores nutid og formentlig også fremtid er en multimedie tid, hvor børn bombarderes med et kæmpe udvalg af stimuli fra internet, TV, videospil mm. De mangfoldige valgmuligheder giver bøgerne kamp til stregen og der skal derfor mere end bare hylder fyldt med bøger til for at tiltrække det unge publikum.

Et bibliotek må derfor gerne være et spændende sted at besøge, når man er lille og der må godt være en oplevelse i det, udover at man kan låne bøger på stedet.

Ofte er biblioteker opdelt i zoner tilegnet forskellige aldersgrupper og indenfor de enkelte zoner er der så yderligere opdelt, så der er plads til både leg og fordybelse. Denne opdeling giver gode muligheder for at indrette med fantasi og ofte vil man her kunne kombinere reoler mv. med specialdesignet inventar.

DAGINSTITUTIONEN
En daginstitution danner rammen om mange timer af et lille barns liv. Det er derfor vigtigt at man indretningsmæssigt tænker på børnenes velfærd. Ofte er der mange børn samlet i den samme bygning og der er derfor brug for at indtænke rumdelinger og nicher med mulighed for fordybelse. Her kan man også snildt kombinere standardmøbler og inventar med nogle få specialdesignede elementer, som er specielt tilpasset den enkelte institution. Det kan f.eks. være inventar, der skal passe til et bestemt tema. F.eks som herunder en borg/slot, der passer til et eventyrtema med prinser og prinsesser eller riddertema afhængig af børnenes fantasi.

Specialinventar til børn

Share This